Midtbyens muligheder findes lige for enden af broen

Brofæstet er på trods af sit moderne udtryk bygget med respekt for Viborgs historiske udtryk og byens kulturelle ånd. Forbindelse fra ejendommen i Banebyen til midtbyen er også helt fysisk manifesteret i den bro, der går fra Brofæstets fællesterrasse og direkte ned i midtbyens tilbud.

Banebyen er en bydel med galopperende vokseværk. En bydel, der spirer kraftigt, gødet med investeringer på omkring 5 mia. kroner, der skal omdanne det tidligere industriområde til et dynamisk og mangfoldigt hjem for op mod 3.500 nye beboere. Fyldt med institutioner, erhverv og boliger.

Selvom du med en lejelejlighed i Brofæstet flytter ind i et nærområde, der er under hastig udvikling, vil du formentligt ikke undvære midtbyens mange tilbud. I Brofæstet bliver adgangen til midtbyens så nem, det overhoved kan blive, uden du bor midt i den. Den nye bro, der forbinder Banebyen med midtbyen, har bogstaveligt talt sit udspring fra ejendommens terrasse.

Bygger bro mellem hjemmet og hverdagslivets glæder

På den anden side løber broen ud lige ved Midtbyens Gymnasium og hovedbiblioteket. Dermed har du ikke langt hjem efter en lang dag med snuden i bøgerne, hvis du er studerende, eller hvis du bare har kigget forbi til ét af bibliotekets mange litterære og kulturelle arrangementer. Broen letter også turen hjem med en tung mave efter et besøg på en af byens anerkendte restauranter
eller måske på bagkant af en lidt for langvarig udforskning af byens natteliv. I den anden retning er der også kun en kort løbetur til Viborg Station, hvis du er ved misse dit tog ud af byen.

Brofæstet-projektet kører på skinner

Du behøver ikke længere nøjes med tro på andres ord om, hvor lækkert det bliver at bo i Brofæstet. Eller om den praktiske og unikke placering med et ben i Banebyen og et ben på den bro, der kan føre dig til Midtbyen og alle dens tilbud. Nu kan du komme og se for dig selv.

Første etape af byggeriet er blevet færdigt, og der står en perlerække af nye boliger klar til at blive beboet i løbet af efteråret. De første lejekontrakter er allerede underskrevet. Overvejer du også at sætte dit navn på en af de stilrene og moderne lejelejligheder, kan du kigge forbi og opleve dem på egen hånd.

Kom til Åbent Hus

Ønsker du at bo i en svanemærket lejebolig i Viborgs nye bydel, kan du se nærmere på din nye bolig til Åbent Hus hver søndag kl. 11-12 på Middagshøjvej 50D 3. sal, 1., 8800 Viborg.

Du kan se planer og priser her.

LOKALMÆGLER
LokalBolig Viborg ApS
Farvervej 2F
8800 Viborg
86 40 88 00
PROJEKTMÆGLER
LokalBolig Projekt
Strandvejen 62F
2900 Hellerup
32 53 22 22
UDVIKLER / BYGHERRE
AP Pension
Østbanegade 135
2100 København Ø
39 16 50 00
Broen til
byen