En bolig i Brofæstet er godt for pengepungen i en dyr tid

 

Det er de færreste danskere, der ikke mærker de strammere tider, vi lever i. Den høje inflation får madbudgettet til at skride og energikrisen gør den tiltagende kolde, mørke tid til en bekostelig affære. Brofæstet lejeboliger løser desværre hverken inflationen eller energikrisen, men de Svanemærkede boliger er så energioptimerede, at de hjælper dig igennem.

Det er dyrt at være dansker anno 2022. Verdenssamfundets tilstand og usikkerheder flyder ind over landets grænser og har en meget håndgribelig påvirkning på vores tilværelse. Det kan mærkes på pengepungen og står sort på hvidt i vores kontoudtog. Især energikrisens stigende pres på privatøkonomien har fået mange til at frygte for energiselskabernes digitale rudekuverter.

Som privatperson er det begrænset, hvad du kan gøre ved energipriserne og -krisen. Dér, hvor du kan sætte ind, er ift. mængden af gas, el etc., du benytter. Her handler det naturligvis om, hvordan dit og jeres forbrug er, hvor ofte du vasker tøj eller hvor meget, du drejer på dine radiatorer. En lige så væsentlig faktor er dog, hvor energioptimeret din bolig er.

Et Svanemærket hjem giver luft i budgettet

Brofæstet er et Svanemærket byggeri. Det er der også i mere normale tider mange fordele ved, da det er din garanti for, at boligen lever op til en række, skrappe krav. De sikrer dig et hjem med et godt indeklima og en vished om, at der ikke er brugt sundhedsskadende materialer eller kemikalier. En Svanemærket bolig er dog ekstra fordelagtig i en tid, hvor al det, der gør en bolig hjemlig – en dejlig temperatur, god belysning og alle de elektroniske bekvemmeligheder – er en bekostelig affære.

Svanemærket stiller nemlig høje krav til isolationen af boligen, hvilket har en stærkt optimerende effekt på dit energiforbrug. I mange gamle ejendomme fyrer du for gråspurvene, i og med varmen fiser lige ud gennem væggenes manglende isolering og de utætte vinduer. I Brofæstets lejeboliger kan du nøjes med bruge penge på den mængde energi, der skal til at holde dig varm. Det giver en mere bæredygtig levevis, da det nedbringer boligens klimabelastning væsentligt, men din pengepung vil også takke dig. Du kan læse mere om fordelen ved en Svanemærket bolig her.

Brofæstet er designet med dit velvære for øje

I en lejebolig i Brofæstet kan du gå ind de kolde vintermåneder med lidt større ro i kroppen. Men også på den lange bane er det et godt økonomisk og mere bæredygtigt valg, hvor du er garanteret de bedst mulige boligrammer for dit og din families helbred og trivsel.

I et svanemærket og moderne byggeri som Brofæstet har netop de aspekter været det centrale anker. Det dikterer ikke kun rammerne inden for hjemmets fire vægge, men har været grundtanken i hele udformningen og udviklingen af Brofæstet som et samlet boligprojekt.

Det smukke byggeri er tegnet og bygget, så det indbyder til ro, når du bevæger dig i, på og omkring det. Særligt på byggeriet top, de store solrige tagterrasser, har arkitekterne fra Arkitema leget med de arkitektoniske virkemidler, så områder indbyder til afslapning og kvalitetstid med dine kære året rundt.

Beplantningen i de mange plantebede er nøje udvalgt til at stå flot gennem alle årstider og indgår som et dekorativt element i den skønne indretning. Rundt omkring er specialdesignede udemøbler i hårdttræ, som indbyder til afslapning, når solen står højt over byens tage.

Kom til Åbent Hus

Ønsker du at bo i en svanemærket lejebolig i Viborgs nye bydel, kan du se nærmere på din nye bolig til Åbent Hus hver søndag kl. 11-12 på Middagshøjvej 50D 3. sal, 1., 8800 Viborg.

Du kan se planer og priser her.

LOKALMÆGLER
LokalBolig Viborg ApS
Farvervej 2F
8800 Viborg
86 40 88 00
PROJEKTMÆGLER
LokalBolig Projekt
Strandvejen 62F
2900 Hellerup
32 53 22 22
UDVIKLER / BYGHERRE
AP Pension
Østbanegade 135
2100 København Ø
39 16 50 00
Broen til
byen